tirsdag den 6. maj 2014

Eftermiddag og aftensmad

Ja, får altid fanget ham med sut i munden, så I må tro han altid har sut, men det er altså ikke tilfældet - selvom han til tider virkelig nødigt vil slippe den;-)
Her i legehuset på legepladsen umiddelbart over for Tina. Ole viste mig derhen i dag - vi gik kun lidt forkert;-)
Forresten står han her på billedet pg sælger træstykkerne. "Køber" siger han og langer dem over disken til mig:-)


Vi cyklede forbi Rema1000 på vejen hjem og Ole fik en rød peber.
 Da vi kom hjem så den altså sådan ud..


Vores aftensmad.
Ole elsker suppe og ristede kerner. Suppen var en "tøm køleskabet" suppe som smagte så godt at jeg blev lidt stolt af den;-)
2 løg, 3 fed hvidløg, 1/2 rød peber, et stykke knoldselleri, 6 kartofler, 6 små tomater, hakket og stegt i gryden. Tilsat grønsagsbullion og vand. Så fordi jeg ville have kød-fri dag blev drysset ikke bacon-tern, som ellers også er et hit, men en stor rødbede i tern stegt i olie med salt, peber, sukker, balcamico. Smagte dejligt men manglede knas - derfor de ristede kerner;-) 
Nå, det var vist også nok om vores aftensmad;-)

mandag den 5. maj 2014

Efter weekenden

Vi havde en god weekend med både 70 års fødselsdag og konfirmation. Jeg har ikke lige nogen billeder, men det kan være det kommer. 

Nu er det hjemme igen.

Her flyver Ole med sin "kopter". 



Og her leger han i legehuset med far


Han har lige lært at sige "gider ikk" og "Hella Joof". To vigtige sætninger i hans udvikling ;-)
Første siges ofte mens han stamper let i jorden eller svinger med armene og ser meget bestemt ud. Andet er vist ikke helt så brugbart;-) men det var fordi hun var i fjernsynet og jeg sagde hendes navn - det blev så gentaget mange gange... 


torsdag den 1. maj 2014

Torsdag

Ingen børne billeder i dag - det fik jeg ikke lige taget. Var først hjemme fra uni 20 i seks og så fik vi gæster til aftensmad. Men her er til gengæld et lille billede af den spirende køkkenhave. Løgene står flot. Radiser og spinat er kommet op. Inde i vinduskarmen står der nu næsten 10 cm høje bønneplanter og der er både spiret Mamelukærmer og grønkål. Så det skal nok blive godt:-) 

Nå, fandt da lige et næsten babybillede - godt nok fra i går:
Babyen ligger inde i maven;-)

onsdag den 30. april 2014

Onsdag

I dag var vi henne og spise aftensmad i Cecilie og Andreas' nye kolonihave:
Super hyggeligt. 

Desuden tissede Ole på potte. Han løb uden ble i morges og havde tisset lidt på gulvet. Så sagde jeg til ham, at man da ikke skulle tisse på gulvet men på toilettet... Ca. en halv time senere havde han stadig ingen ble på og vi var sammen inde i stuen, da han sagde "tisse". "Jamen så skal vi hurtigt ud på toilettet" sagde jeg og det var han med på. Potten står ved siden af wc'et og han ville helst sidde på potten. Han satte sig selv ned, blev siddende lidt tid og da han rejste sig havde han sørme tisset! 
"Vand" sagde han, da han så der var noget i potten og jeg måtte fortælle ham, at det ikke var vand, men det tis han lige havde tisset;-)
Det kunne da være rart hvis han kune blive nogenlunde blefri inden der kommer en lille helt ny en;-)

tirsdag den 29. april 2014

Tirsdag

Ole nyder virkelig sommeren i haven

Han går meget rundt og pusler med ting og tja, jeg ved faktisk ikke helt hvad han leger..

Her er han kravlet op i låget til sandkassen, hvor han har fundet et lille sneglehus. 

Og så er han virkelig blevet langhåret efterhånden - han skal nok snart klippes:-) 



mandag den 28. april 2014

Mandag

Ole i solpletter i haven. 


I dag fik vi dessert i form af is! 


Ole er "overraskende" glad for is. Her med en isbjørne-ispind. 

Annasofie

Tossede Martin




Mig og Jonathan 



Ole var glad for at være tilbage hos Tina i dagpleje efter gæstedagpleje i sidste uge. Herhjemme legede han længe selv i haven mens jeg lavede aftensmad og de store var hos naboen og hoppe på trampolin og Martin stadig var på arbejde. 
Annasofies lærer var blevet så glad for gaven - det hjemmesyede babydynebetræk - at hun var lige ved at begynde at græde. Fie var stolt :-) 

Søndag

Fie syede dynebetrækket til sin lærer der går på barsel i denne uge færdigt. Flot arbejde! (Under kyndig vejledning;-)

Ole og Lucas leger "sammen" efter at have set hinanden an lidt tid. 

Jeg passede Mimis drenge Lucas og Victor mens Mimi løb iForm løb søndag formiddag. Det gik godt. Fie var en stor hjælp. Martin var til fodbold og Jonathan sov hos en kammerat. 

Nabopigen Laura læser højt for Ole søndag eftermiddag. 







lørdag den 26. april 2014

Lørdag

Jeg havde valgt tøj til Ole i morges. Men han ville ikke have det på. Og kunne ikke sådan lige overtales. Så sagde jeg at så måtte han selv gå med ind og vælge. Det ville han så gerne. Kiggede lidt i skabet. Valgte så sine hunde-strømper. Og udvalgte så sine stribede joggingbukser - nummer tre i bunken. Jeg spurgte hvilken body han ville have på og vi kiggede alle hans langærmede igennem. Ingen af dem duede. Så fandt han nummer to i bunken af kortærmede. Den han har fået af onkel Anders og Sidsel fra New York:-) 
Her ses resultatet:
Ole i for første gang selvvalgt tøj med frosne ærter som godmorgen snack. 

Da han havde fået tøjet på spurgte han forresten efter spejlet:-)


Ole og nabobørnenes kusine gynger. 
Vi nød sol og sommer hele dagen. Arbejdsdag på de stores skole, hygge i haven og pølser på grillen til aftensmad :-)

fredag den 25. april 2014

Fredag

Gav gæstedagplejemoren et weekend kram. Hun roste ham for at være en god dreng og for hans meget fine sprog.
En okay uge, men det bliver dejligt at komme tilbage til Tina mandag. 
På vej hjem:

Vi kiggede på brændhanen og snakkede om hvad man brugte sådan en til. Ole brugte den mest til at lægge sten på. 


Hjemme i sommervejret i haven øves der på den trehjulede. Kan selv stige af og på og skubbe sig frem og tilbage, men benene mangler lidt endnu i længden for at kunne nå pedalerne;-)



torsdag den 24. april 2014

Fra Martins Telefon

Én mand,
en spade, en trillebør, ét hul

Og én fyldt container...
Godt arbejde Martin:-)

Drengene i sengen på Faaborg Fjord Hotel 

Ole og Silas i sommerhus med forårssol

Lucas og Vicor på besøg med popcorn og Disney sjov.