torsdag den 31. marts 2016

Med Thea ombord

I samme båd

Vi maler på sten - her Fie og hendes veninde Zara

Thea maler (blandt andet) også på sten...

Thea og vores kanin Peanut er gode venner :-) 

onsdag den 30. marts 2016

Kloge ord

Ole og jeg snakkede om kroppen og dens funktioner her den anden dag. Jeg spurgte og han forklarede hvad hænderne var til og øjene, munden og så videre. Vi kom også ind på hvad næseborene er til og Ole forklarede: "Næseborene er til at pille bussemænd" 
Så har vi det på plads :-) 

tirsdag den 29. marts 2016

Blandede børn

Thea og Far


Jonathan og Fie bager kage til aftenkaffen


Ole, Fie og Jonathan leger røver og politi efter aftensmaden


Thea med mor i trækvognen ovre og handle 


Pileweekend - Ege kører med børn og pil


Forårsfornemmelser med sand, jord og vand i haven:



tirsdag den 8. marts 2016

Farvel sutter....

Det har længe været under vejs. Egentlig prøvede vi juleaften, men det gik ikke helt efter planen, og det var ikke lige dén aften vi havde lyst at ende med skrig og skrål. Men nu, efter jeg havde fået afleveret min opgave og inden jeg får job, skulle det være. 
Ole skulle af med sine sutter. 

Han havde faktisk kun en tilbage og så en han havde "arvet" fra Thea. 
Men de blev brugt hver eneste aften. Tror ikke han har sovet en nat uden sin sut siden han var en måned gammel. Når vi gav ham sutten om aftenen kunne man se han slappede af - hans øjne svømmende og han blev nem at tage med op i seng. Må være ærlig at både hans mor og far syntes det var lidt synd for ham, at han skulle af med sutterne. (Og måske også for dem selv). 

Nå men pga. påvirkning af bid og kæbeparti, var det altså ved at være på høje tide. 
Vi havde snakket en del med ham om, at nu skulle han snart af med sutten og det var han faktisk indforstået med. Ugen op til prøvede jeg at føle mig lidt frem til, hvordan han synes afleveringen skulle forgå. Det blev følgende version: Vi gav dem til julemanden ved at hænge dem op på suttetræet her i Odense. Og så kvitterede julemanden med en lille gave. 

Sutterne klargjort til endeligt farvel. Ole havde sagt hvad jeg skulle skrive på brevet:

Ved suttetræet i Ansgar Anlæg. 

Mor hængte sutterne op. 

Ole siger lige farvel. 

Og det gik rigtig fint. Lige indtil han skulle i seng om aftenen. Han var ked af det en lille times tid. Så blev han rolig men savnede sine sutter meget. "Far, måske var det en dårlig idé, at jeg afleverede mine sutter til julemanden". Og et par dage efter "Jeg glæder mig til jul, for så kommer Julemanden med mine sutter". Vi kommenterede ikke på det - men er glade for at der er længe til jul..! 

Lille, store dreng. Han klarer det virkelig flot. Græd kun den første aften men savner dem selvfølgelig stadig her på 4-dagen. 

Han fik forresten en politihat af julemanden i gave for sutterne - det havde han ønsket sig. Og den bliver brugt hver dag. 

mandag den 7. marts 2016

Her

Sådan så det ud da jeg skrev speciale...

Og sådan så jeg ud da jeg skrev speciale...

Nu flyver dagene afsted uden nogen faste mål. Jeg skal op og forsvare i uge 14, men har ikke fået dato endnu. 

I fredags havde Fie en veninde på besøg, og de var med ude og hente Ole og Thea fra pasning:  

I weekenden bagte vi pølsebrød og bagefter ordnede Ole opvasken i håndvasken:

Ole leger godt med Dublo i stuen, mens mor og far snakker og får en kop te: