lørdag den 19. juli 2014

Sommer

Her er der igen gang i udklædningstøjet. 
Denne gang et batman kostume. 


Og så var Ole og jeg i Løvens Hule (et stort indendørs legeland) med Mimi, Lucas og Victor i mandags. Det var rigtig sjovt.  
Her vipper Ole med løven. 

Og her leger han i boldene
Vi fik stempel på hånden da vi skulle ind og det har han vist frem til alle og fortalt meget om turen. Især stempel, at han vippede med løven og legede i boldene, samt at han blev ked af det da vi skulle hjem (fordi han gerne ville have blevet der længere) har han fortalt meget om:-)

Pige-arvetøj fra Amalie str. 0-4 år!

Da Silas, Maj-Linn og Jesper var en eftermiddag på Højskolevej, tog vi også et smut ned forbi til aftensmad. 
Her graver drengene kartofler op sammen med mormor/farmor. Bagefter blev der spist jordbær, hindbær, solbær og ribs og så fangede vi en frø i jordbærbedet. Den vakte også stor begejstring (og et par enkelte skrig;-)

Bygningsværket:
Far pudser soklen op. 

Og Ole er også ude og arbejde. 



Og jeg har syet bukser til lillesøster:
De er syet med (grønt) for, så de passer til den kolde årstid:-)

Detalje på bagsiden. 

Håber I nyder sommeren lige så meget som os:-)

mandag den 14. juli 2014

Julidage

Fredag mødetes jeg med Mathias' mor da Ole skulle hentes og vi sang fødselsdagssang for dagplejemor Tina og kom med gave og lidt kage - så blev hun også fejret selvom det er i sommerferien hun har fødselsdag. 
Ole med kage. 

Ole og Mathias fjoller. 


Ole fik, af Pernille da hun vendte hjem fra Nepal, denne flotte sommerdragt som vi nu nyder i varmen. 
Ole kalder det for hans kjole og begynder at synge se min kjole når han får den på:-) 

Ole og sommer


Så blev der brændt tag på. Martin havde Kenneth, en bekendt taglægger fra fodbold, til at gøre det. 

Ole er med far oppe på taget og beundre arbejdet. 


Ole sidder på trappen søndag morgen og spiser morgenmad så han kan følge med i når Kenneth går og arbejder. 

Søndag eftermiddag var vi en tur på Stige ø og gå. Vi så på fugle og edderkopper, spiste fersken og pære, gik op og ned af bakkerne og så på og plukkede af alle de fine vilde blomster:-)

fredag den 11. juli 2014

Blandet

Blomsterne fra Bedstemor Ida:-)

Jeg har fået strikket den første babysok færdig :-)

Martin startede dagen med at klipse plastik op i loftet. Så brædder på tværs. 

Og endte dagen med at have isoleret loftet og lagt plader på taget. De mangler dog at blive fæstnet rigtigt... Økologisk isolering og FSC mærket træ:-)

tirsdag den 8. juli 2014

Lillesøster

Herinde ligger lillesøster og hygger sig. Nederdelen har jeg selv designet og syet så den passer til den voksende mave:-)


I dag har bedstefar været på besøg og det har bare været SÅ hyggeligt. Som det jo altid er når Bedstefar kommer. Fokus blev ikke lige lagt i at tage gode billeder, så dem er der desværre ikke nogen af. 
Bedstefar kom klokken 11 med vandmelon og små kiks. Et hit hos Ole der dog også lige skulle have en rugbrødsmad for at få sulten stillet. Så kom han ud og sove og vi andre (Fie, Jonathan, Bedstefar og mig) fik frokost og nybagte boller. Da Ole vågnede igen gik vi i haven, hvor vi har været det meste af dagen. Bedstefar er god til at skabe en hyggelig og afslappet atmosfære hvor vi får lavet mange gode småting. Bl.a. luget, repeteret legetraktor, plantet blomster ud -jeg fik 6(!) smukke blomster fra min bedstemor Ida:-) og klippet buske ned. Skønt. 

Ole tosser rundt i en pude - Prøve med at ligge den op på en ny måde

mandag den 7. juli 2014

Familiebilleder

Første billede var lige et prøve af kameraopstillingen:



Så blev hele familien samlet:


Og et par billeder taget: 

søndag den 6. juli 2014

Video fra i dag

https://www.youtube.com/watch?v=Y17xvUQ7Vig

Så skulle der være endnu en video:-)

Igen skal man kopier linket og sætte det ind i webadresse-feltet. 

Sommer dublo-leg

Ole sad længe og legede i stuen og snakkede med sig selv og dublo-bilerne. Hyggeligt at høre på mens jeg gik og lavede mad. På et tidspunkt kom han ud til mig "Kranberg sover" sagde han og lagde hånden under den ene kind for at vise det. Så tog han mig i hånden og trak mig ind i stuen for at vise hvordan han havde sat alle køretøjerne til at sove inden under den lille sofa. Bagefter legede han videre:-) Det meste hans legomænd og biler sagde var "nej, ven' mig" (som betyder "vent på mig)" og "osse mig" når den ene mand kørte afsted i en lastbil eller lignende;-)

torsdag den 3. juli 2014

Begyndende ferie

Skønt med hjælp til at tømme opvaskemaskinen:-) Tak Ole. 


Far og Ole sover længe...


Jeg nyder min ferie. Har næsten fået læst hele "En Anden" af Tom Kristensen. Skønt at have tid til at læse:-)


Andreas - Martins bror fra Kbh - og familien er i Odense i denne uge. Her er han ude og hjælpe Martin med byggeprojekt mens hans to mellemste hygger med Ole og nabo'ens kusine Anna og en masse modellervoks:-)

I dag er det gået stærkt. Det er sjovt med  træ-delen. Så kan man virkelig se der sker noget!
...og en stolt bygherrer:-)

tirsdag den 1. juli 2014

Byggeprojekt - at støbe et fundament

Efter at have kørt sand ud og fordelt det, lejes en "stampe"maskine og det hele stampes. Så ligges der et godt lag isolerende flamingo:

Så ligges rio-nettet ovenpå:
Sådan dér. 
Og så skal der bare støbes...:
Her er det godt med en god kammerat der giver en stor hånd med:

Der glattes ud:

Og efter mange timers arbejde når man snart til vejs ende:
Undervejs var der en del bekymring om, om der var grus nok til al betonen. Men det var der... Med kun en skovlfuld beton i overskud..! 

Men resultatet, som først blev færdigt kl.23, så ud som det skulle dagen efter(i morges):

Og lige et afsluttende billede af os - Ole og mig - der har klædt os ud som riddere:
Vi er ikke så aktive i byggeprojektet men sørgede for nybagte boller, kage, arbejds ro og aftensmad til det arbejdende folk.