tirsdag den 19. april 2016

Lidt billeder fra Bedstefars 60 års fødselsdag

Thea får køretur af Fie


Thea nød festen og løb meget rundt på egen hånd

Mig

Bedstefar kører med Fie og Thea

Thea ville bare gerne køres hele tiden. Hun stod som en rigtig prinsesse og nød det.

Søde Fie

Thea hos sin gode Bedstefar, som fyldte 60 år

Kristian spillede og sang en meget smuk sang han selv havde skrevet

Ole var desværre syg, så han havde mest bare brug for at sidde hos sin far og slappe af

Der kommer flere billeder fra festen i næste opslag. Desuden kan jeg lige nævne at disse billeder er fra Sidsel og Anders' kamera :-) 

torsdag den 7. april 2016

Surf og speciale

Ole øver sig i at surfe:



Ole og Thea surfer sammen:


Thea og jeg:


Og så blev jeg jo færdig med min kandidat og fik 10 efter at have været oppe og forsvare specialet i onsdags i Kbh, hvor hele familien var med :-) Dejligt!

torsdag den 31. marts 2016

Med Thea ombord

I samme båd

Vi maler på sten - her Fie og hendes veninde Zara

Thea maler (blandt andet) også på sten...

Thea og vores kanin Peanut er gode venner :-) 

onsdag den 30. marts 2016

Kloge ord

Ole og jeg snakkede om kroppen og dens funktioner her den anden dag. Jeg spurgte og han forklarede hvad hænderne var til og øjene, munden og så videre. Vi kom også ind på hvad næseborene er til og Ole forklarede: "Næseborene er til at pille bussemænd" 
Så har vi det på plads :-) 

tirsdag den 29. marts 2016

Blandede børn

Thea og Far


Jonathan og Fie bager kage til aftenkaffen


Ole, Fie og Jonathan leger røver og politi efter aftensmaden


Thea med mor i trækvognen ovre og handle 


Pileweekend - Ege kører med børn og pil


Forårsfornemmelser med sand, jord og vand i haven:



tirsdag den 8. marts 2016

Farvel sutter....

Det har længe været under vejs. Egentlig prøvede vi juleaften, men det gik ikke helt efter planen, og det var ikke lige dén aften vi havde lyst at ende med skrig og skrål. Men nu, efter jeg havde fået afleveret min opgave og inden jeg får job, skulle det være. 
Ole skulle af med sine sutter. 

Han havde faktisk kun en tilbage og så en han havde "arvet" fra Thea. 
Men de blev brugt hver eneste aften. Tror ikke han har sovet en nat uden sin sut siden han var en måned gammel. Når vi gav ham sutten om aftenen kunne man se han slappede af - hans øjne svømmende og han blev nem at tage med op i seng. Må være ærlig at både hans mor og far syntes det var lidt synd for ham, at han skulle af med sutterne. (Og måske også for dem selv). 

Nå men pga. påvirkning af bid og kæbeparti, var det altså ved at være på høje tide. 
Vi havde snakket en del med ham om, at nu skulle han snart af med sutten og det var han faktisk indforstået med. Ugen op til prøvede jeg at føle mig lidt frem til, hvordan han synes afleveringen skulle forgå. Det blev følgende version: Vi gav dem til julemanden ved at hænge dem op på suttetræet her i Odense. Og så kvitterede julemanden med en lille gave. 

Sutterne klargjort til endeligt farvel. Ole havde sagt hvad jeg skulle skrive på brevet:

Ved suttetræet i Ansgar Anlæg. 

Mor hængte sutterne op. 

Ole siger lige farvel. 

Og det gik rigtig fint. Lige indtil han skulle i seng om aftenen. Han var ked af det en lille times tid. Så blev han rolig men savnede sine sutter meget. "Far, måske var det en dårlig idé, at jeg afleverede mine sutter til julemanden". Og et par dage efter "Jeg glæder mig til jul, for så kommer Julemanden med mine sutter". Vi kommenterede ikke på det - men er glade for at der er længe til jul..! 

Lille, store dreng. Han klarer det virkelig flot. Græd kun den første aften men savner dem selvfølgelig stadig her på 4-dagen. 

Han fik forresten en politihat af julemanden i gave for sutterne - det havde han ønsket sig. Og den bliver brugt hver dag. 

mandag den 7. marts 2016

Her

Sådan så det ud da jeg skrev speciale...

Og sådan så jeg ud da jeg skrev speciale...

Nu flyver dagene afsted uden nogen faste mål. Jeg skal op og forsvare i uge 14, men har ikke fået dato endnu. 

I fredags havde Fie en veninde på besøg, og de var med ude og hente Ole og Thea fra pasning:  

I weekenden bagte vi pølsebrød og bagefter ordnede Ole opvasken i håndvasken:

Ole leger godt med Dublo i stuen, mens mor og far snakker og får en kop te:



lørdag den 27. februar 2016

Aflevering af speciale!!!

26/02/16. Kl. 10:30. Lige nu sidder jeg i toget på vej mod København med tre eksemplarer af mit speciale trykt (og trygt) i tasken. 
Hold nu op det bliver dejligt at få det afleveret - så håber jeg bare at de ikke er alt for strenge i bedømmelsen ;-) 
Jeg skal op og forsvare den mundtligt engang i marts. Og så er jeg færdig! 
Nå men nok om det. Her får I lige lidt billeder af nogen søde børn :-)

Til fastelavn i børnehaven var Ole klædt ud som Hulk (grøn superhelt), men da vi om søndagen var med Mathias og Ann-Ka til fastelavn i deres fælleshus, blev det en arvet Spiderman dragt. 

Thea var klædt ud som Dronning Elsa fra Disney filmen Frost. Hendes røde kinder er dog faktisk bare fordi hun har det varmt og er træt. 

Ungerne legede længe med balloner ude på gulvet. Også sammen med alle de andre børn, men de var lige smuttet da jeg fik fundet mit kamera frem ;-)

Thea hyggede sig mellem de andre børn og var tydeligvis stolt af sin kjole. 

Søde børn! 

onsdag den 17. februar 2016

Ole hos Tina

I mandags havde Oles gamle dagplejemor Tina en fridag, og hun ville rigtig gerne have Ole på besøg alene. Så han holdt fri fra børnehave og jeg afleverede ham hos hende kl. 10. Da jeg hentede ham igen kl. 15.15 tænkte jeg, at han ville være klar til at komme hjem - det var ikke helt tilfældet. Han havde hygget sig sådan med Tina, at han på vej hjem i bilen bekendtgjorde: "Jeg elsker KUN Tina!". 
De havde taget bussen sammen op til biblioteket,  havde spist pomfritter på MC Donald (!) og han havde fået lov købe et lille træsværd (eller en stor trækniv) i SøstreneGrene. Da jeg kom var de hjemme igen og ude og lege i sandkassen.
Tina havde også nydt at "hænge ud" med Ole som hun kaldte det ;-)
Hvor er det dejligt for Ole at have sådan en sød dagplejemor :-) 

I dag er Martin selv taget med alle fire børn(!) op til sin far i Hillerslev. Det er ret sejt. 
Jeg er blevet alene hjemme for at skrive mit speciale færdigt. Phu-ha, glæder mig til det bliver færdigt..!

mandag den 15. februar 2016

Billeder fra Martins telefon igen

Martin og Thea nytårsaften 

Køkkenet nytårs aften 

Ole i fars bukser 

Kælketur nede i parken

Ole fandt en god pind 

Fie og hendes veninde Naya (ikke på billedet) var også med nede og kælke. 

Thea og jeg tog lige en tur sammen

Farfar var her i 4 dage i forbindelse med at Martin fik opereret en åreknude væk. Det var meget hyggeligt og en stor hjælp...! 
(Og det går super med Martins ben nu)
Farfar danser en stille dans med Thea

Farfar er med nede og aflevere Ole og læser lige en bog højt 

Flere var henne og høre

Ole i arvet pingvin-dragt 

Pingvinen Ole

Søde Thea har den lille hund med til at spise morgenmad. 
Hun snakker forresten selvfølgelig mere end ga-ga ;-) Hun siger "hej", "nej", "hov", "der", "mam-mam"(mad), "mar-ma"(morgenmad), "mar-mar"(mormor), "gåkke"(dukke), "oje"(øje og øre), "ba"(bad), "gyng-gan"(gynge), "vuf"(hund), "mav"(mave), "øjjj"(ligesom 'wau'), "bau"(bold), "dar-dar"(farfar) og sikkert mere, jeg ikke lige kan huske i skrivende stund. Så siger hun også mange dyrelyde bl.a. vov-vov, muuuh, mæææh, gok-gok, grrrrah, mjau, skraaah-skraaah (som en papagøje) og blop-blop (som en fisk) og så prøver hun at puste som en elefant, men der kommer ikke rigtig lyd med ud;-)