søndag den 10. august 2014

Weekend i slutningen af ferien:-)

Ole går og synger. 
Jeg kan genkende stumper fra "Tinge-linge-later tinsoldater", "Mester Jakob", "Jeg ved en lærkerede", "På en grøn, grøn, grøn, grøn, bakke, bakke top", "Der sad to katte på et bord", "Bim bam busse, jeg er en haletudse", "Mariehønen Evigglad", "Bro-bro brille" og "Stille nu". Det er rigtig hyggeligt:-)

Vi har haft en virkelig dejlig weekend hvor vi har skullet -og gjort- absolut ingenting. Det er også rart en gang i mellem og i vores og Oles alder keder man sig jo aldrig, så tiden bliver heller ikke for lang. 

Jeg har dog syet nyt betræk til puslepuden da det gamle var grimt og slidt (det var en vi havde arvet et eller andet sted fra). Men nu har den fået nyt liv:
Stoffet var selvfølgelig på tilbud i Stof 2000. 

Detalje med små "mærker" på kanten. 


Og lige lidt billeder af Ole:



fredag den 8. august 2014

Ferie fra Martins telefon - del 2

Flaget hejses hos Farfar på 2års fødselsdag. 

Vinther-børnene sov alle inde på det lille værelse. 

Læsø - én aften var de små så trætte at de fik lov at se en halv times Cirkeline på Silas' IPad. 

Morgenmad på terrassen. Til aftensmaden bar vi det store bord ud i stedet for det lille runde. 

Ole og Silas i sofaen på Læsø. 

Rolig stund med Farfars løve. 

Rolig stund med Farfar. 

onsdag den 6. august 2014

Ferie fra Martins telefon -del 1

Et par dages ferie os tre i Irmgards sommerhus ved stranden syd for Nyborg. 


Oles fødselsdagskager. 

Fødselsdagsfest for Ole. 2 år. Vi holder det i byggeprojektet - perfekt for vejret var for varmt til at sidde ude i solen. Dejlige gæster. 
Bedstefar+Pernille, Farfar, Lucas+Mimi, Amalie+Cecilie+Andreas, Alfie+Molly og selvfølgelig os 5. 


En dejlig stund med Bedstefar. 

Sommer på Martins kameratelefon

Ole plukker bær hos mormor - der kom ikke så mange i skålen. Flest i munden. 


Ole og kusine Esther fra København. 


Jonathan og Annasofie har gang i rigtige sommeraktiviteter. 


Jeg læser Otte er et næsehorn (billeder) højt for Ole. 


Sommer på Højskolevej. 


Ole så rejeost. "Ad" sagde han. Men så fik han lov til at smage på det på børne-måden. Med en finger. Det endte sådan her... Så ja, nu kan han godt lide rejeost:-)

tirsdag den 5. august 2014

Farfar

Ole er heldigvis også rigtig glad for sin farfar.
Her fyldes sandkassen i samarbejde. 

søndag den 3. august 2014

Hjemtur

Jeg havde efterladt Martin med alle unger og min taske på legepladsen for at få et sidste glas Læsøhonning med hjem. Det lykkedes og vi kom hen til færgen i god tid. Kørte ombord på hængedækket og blev "hejst" op. Tog  madpakke osv. ud til at have med oppe under overfarten. "Jeg behøves ikke tage min skuldertaske med op, vel Martin?" spurgte jeg. "Nej, den skal vi vel ikke rigtig bruge". Mig: "Men hvor er min taske egentlig?!"  Så slog det os. Tasken var der ikke. Martin havde sat den midt på legepladsen og så havde vi begge lykkeligt glemt alt om den. Der var 8 min til færgeafgang og de sidste biler var ved at køre om bord... Og det var dagens sidste færge. Martin handlede hurtigt. Råbte til en færgemand: "Hey, vi har glemt en taske oppe på legepladsen - er der nogen chance for jeg kan nå op og hente den?!"  Det skulle færgemanden lige høre kaptajnen om. Men det var der - hvis han skyndte sig. Martin fandt ned fra hængedækket - klappede færgemanden på skulderen da han løb ud og sagde tak (også ligesom for at sikre sig at han ikke glemte at han var gået af borde). Og så løb han ellers alt havd han kunne op mod legepladsen. Og selvom den bare er "lige der henne" er der faktisk ret langt. Jonathan, Annasofie, Ole og jeg var gået op og kunne -lidt spændte- følge ham med øjnene fra færgevinduet... Det var trods alt dagens sidste færge... 
Tasken stod hvor han havde stillet den og færgemanden havde ikke glemt ham. Martin blev endda kørt i møde af en bagagevogn af færgemanden: "Hop du hellere ind, så kan du også nå lige at få pusten inden færgen sejler". 
Glade og lettede modtog vi Martin da han (og tasken) kom ind på dækket til os andre. Og hold da helt op vi kiggede mange gange på hinanden resten af den dag med et blik der sagde: "Puh-ha. Det var skørt og vildt og tæt på." Eller "utroligt at vi klarede det". Martin mener selv at han slog en del rekorder på den 300meter op til legepladsen. Jonathan spurgte hvad han tænkte på mens han løb og foreslog om det var store edderkopper der var efter ham for at kunne løbe hurtigere. Men nej, det var at han skulle nå at hente tasken og komme tilbage igen inden den færge sejlede hvorpå hele hans familie var... 
Aldrig har jeg haft så spændingsfyldt en afrejse fra Læsø. 
Ro på igen. Vores dejlige unger nyder udsigten.  


lørdag den 2. august 2014

Farvel for denne gang, dejlige Læsø.

Så blev det hjemrejsedagen. Morgenen startede med at sende Anders og Sidsel afsted, da de havde en lang rejse hjemad med offentlig transport pga. sporarbejde. 
Sidsel og Anders på færgen. Os der vinker.

Så gik vi hjem og fik morgenboller og gjorde derefter hele hytten ren. 
Så afsted mod Saltsyderiet. Ole sov under hele besøget. Vi hørte foredrag med den fantastiske fortæller Poul og kiggede på salt og på flotte træ og benudskæringer af en lokal pensioneret sløjdlærer, som har fået fast bod ved saltsyderhytterne. Her købte Annasofie et  flot armbånd - lædersnor med hvidt hjertevedhæng i okseben og Jonathan en flot halskæde også lædersnor med tværsnit at en lammeknogle. 


Herefter hjem og hente sandwich til aftensmaden i køleskabet og lukke sommerhuset helt af. Og så en sidste tur på havnen og lege på legepladsen og spise en is. 
Jeg smuttede i Brugsen for at lede efter Læsø Honning fra den brune bi, men fandt desværre ikke noget. Så købte bare noget lokalt fra en vejbod længere oppe af vejen - halv pris og nok bare fra gule bier. 

Det blev en dramatisk tur ombord på færgen, men den historie kan I få i morgen;-) 
Nu godnat:-)

fredag den 1. august 2014

Afsted på sommerferie

Nu var der jo ikke noget internet på Læsø. Men nu er vi tilbage hos Farfar, så her kommer lidt fra ferien:

27/7 - Oles 2 års fødselsdag
Vi stod op hos farfar. Vi var kommet her fredag og havde valgt at tage det med ro og vente til søndag når Ole skulle sove med at tage til Læsø. 
Så morgenmad med boller og kage fra Brugsen. Morgen-fødselsdagssang og to lys i kagen. Det ene pustede vinden ud, men det andet klarede Ole selv. Så var der lidt gaver og en masse hygge:-) og det hele foregik i morgensol på terrassen. 
Da vi ankom til Læsø med Ane kl. 15:30 havde Anders og Sidsel lavet to lækre lagkager. Og da der ikke var plads i køleskabet var vi "desværre" nødt til at spise dem op begge to;-)
Alt i alt en dejlig dag:-)

28/7 - Storedal Strand

Med bil og cykler kom vi til stranden ved Storedal. Vi havde frokost med og nød hele dagen derude med fantastisk vejr og badning og leg i sandet. 
Ole

Baby på vej


29/7 Storhaven gård
Da vi var på Læsø for tre år siden med Fie og Jonathan fandt vi den her gård og den var også en succes denne gang. Dyr man må klappe, aktiviteter og en gårdbutik. Madpakker i skyggen. Anders og Sidsel var lige et smut med inde, men cyklede ellers til Rønnerne og besteg pigestenen. 
Killinger 

Fed cykel


30/7 - Stokken
Fam Dyrberg Villadsen i deres rette element. 

Vinther om sommeren

Børn

Onkel Anders og hans nevøer

Der spises

Frokosten smørres


Solbørn


Leg. Frokost. Hygge. Afslapning. Stokken. Læsø. 



Melon til dessert

Dejlig dag på Stokken selvom vejret ikke var helt perfekt. Vi sad i læ af klitterne og det truede lidt med regn af og til dog uden rigtigt at blive til noget. Og det var også varmt. Sidsel sagde på et tidspunkt "puh, det er varmt" det hørte Ole og var helt enig. "Åh, varm. Ole hjem" sagde han og satte sig ind i skyggen af parasollen;-)