Hjemtur

Jeg havde efterladt Martin med alle unger og min taske på legepladsen for at få et sidste glas Læsøhonning med hjem. Det lykkedes og vi kom hen til færgen i god tid. Kørte ombord på hængedækket og blev "hejst" op. Tog  madpakke osv. ud til at have med oppe under overfarten. "Jeg behøves ikke tage min skuldertaske med op, vel Martin?" spurgte jeg. "Nej, den skal vi vel ikke rigtig bruge". Mig: "Men hvor er min taske egentlig?!"  Så slog det os. Tasken var der ikke. Martin havde sat den midt på legepladsen og så havde vi begge lykkeligt glemt alt om den. Der var 8 min til færgeafgang og de sidste biler var ved at køre om bord... Og det var dagens sidste færge. Martin handlede hurtigt. Råbte til en færgemand: "Hey, vi har glemt en taske oppe på legepladsen - er der nogen chance for jeg kan nå op og hente den?!"  Det skulle færgemanden lige høre kaptajnen om. Men det var der - hvis han skyndte sig. Martin fandt ned fra hængedækket - klappede færgemanden på skulderen da han løb ud og sagde tak (også ligesom for at sikre sig at han ikke glemte at han var gået af borde). Og så løb han ellers alt havd han kunne op mod legepladsen. Og selvom den bare er "lige der henne" er der faktisk ret langt. Jonathan, Annasofie, Ole og jeg var gået op og kunne -lidt spændte- følge ham med øjnene fra færgevinduet... Det var trods alt dagens sidste færge... 

Tasken stod hvor han havde stillet den og færgemanden havde ikke glemt ham. Martin blev endda kørt i møde af en bagagevogn af færgemanden: "Hop du hellere ind, så kan du også nå lige at få pusten inden færgen sejler". 

Glade og lettede modtog vi Martin da han (og tasken) kom ind på dækket til os andre. Og hold da helt op vi kiggede mange gange på hinanden resten af den dag med et blik der sagde: "Puh-ha. Det var skørt og vildt og tæt på." Eller "utroligt at vi klarede det". Martin mener selv at han slog en del rekorder på den 300meter op til legepladsen. Jonathan spurgte hvad han tænkte på mens han løb og foreslog om det var store edderkopper der var efter ham for at kunne løbe hurtigere. Men nej, det var at han skulle nå at hente tasken og komme tilbage igen inden den færge sejlede hvorpå hele hans familie var... 

Aldrig har jeg haft så spændingsfyldt en afrejse fra Læsø. 

Ro på igen. Vores dejlige unger nyder udsigten.