"Loft, loft, loft. Mormor. Pinde."
Eller
"Fugl. Ole. Mad."
Altid efterfulgt at en gevaldig mimik eller et spændt ansigtsudtryk:-)
Første historie er om da vi var hjemme hos mormor var hun oppe på pileloftet og åbnede en lem i gavlen og kastede mange bundter med pil ud på jorden. Meget spændende oplevelse at hun pludselig stod helt deroppe og kastede ting ud.
Anden historie er om at Ole og jeg havde spist frokost på havetrappen, Ole havde en lille kvart med figenpålæg tilbage, men kunne ikk rigtig spise den, så den stod på trappen mens vi var henne i hjørnet af terressen og grave i sand. Så landede der to alliker i haven - og jeg holdt godt øje med den ene, for den bevægede sig langsomt henimod maden. Pludselig kom den anden flyvende, hapsede maden i sit næb, (selvom jeg prøvede at råbe op) og fløj op på taget sammen med dem anden. Der sad de så lidt og grinede inden de sikkert fandt et sted at dele byttet;-)
Det skal også lide siges at udtalen ikke er så tydelig som når man skriver det. Man skal tit vide hvad han snakker om for at kunne forstå det;-)
Ja nu går det stærkt med ordforråd og sætninger Det er altid spændende at opleve og følge med i :-) hilsen til jer alle knus Pernille
SvarSlet