fredag den 10. juli 2015

Dagbog fra Samsø

Sikkert et lidt langt indlæg - ingen læsetvang ;-)

Spontant besluttede vi tirsdag at tage til Samsø på ferie i et par dage. 

Så onsdag kørte vi mod Hou, hvorfra færgen til Samsø går. Vi kom liiiige lidt sent afsted (for vi lige skulle printe noget og vores printer ikke virkede). Vi havde købt billet til færgen kl. 17. Gps-en sagde vi ville være i Hou kl. 17:02. Hmmmm... Men men men. Ved hjælp af fremragende kørsel fra chaufførens side (Martin), og optimisme og overblik fra co-pilotens side (Nina) lykkedes det at være der 4 minutter før færgen gik og vi nåede netop at køre ombord som de sidste, hvorefter færgen lukkede og begyndte at segle...! Men vi var også heldige, for trafikken gled helt uden problemer :-) Næste gang tager vi afsted i lidt bedre tid ;-)
Nå men overfarten varede en time og så var vi såmænd på Samsø. Det første jeg gjorde var at rulle vinduet ned for at indsnuse ø-luften. En duft af gul snerle og korn. Så kørte vi til Nordby, hvor Martins kammerat Bo og hans kæreste Maria har sommerhus sammen med hendes søskende. Bo mødte os på cykel i udkanten af byen og viste os lidt rundt inden vi kom til sommerhuset. Smuk, blomstrende by. Hyggelige små gader og huse. Meget idyllisk! 
Aftensmad hos Bo og Maria, deres børn Bertram på 3 1/2 og My på 14 dage. Og Marias bror og far, som også var der. Der sov vi om natten (det er et stort gammelt hus de har købt som sommerhus) og blev indtil efter aftensmaden næste dag. Torsdag var dog en rigtig efterårsdag, hvor vejret bare var koldt, vådt og blæsende. Vi hørte senere at det var den koldeste dag i juli i 15 år..! Vi vågede os alligevel  ud om formiddagen, men de to små drenge, syntes vinden var for meget når den var kombineret med regn og kulde. Vi var elles gået til gadekæret for at fange  fisk - det opgav vi hurtigt. Gik lidt rundt og så hjem. Det mest imponerende vi så var en 10 meter dyb gammel brønd bygget op af kampesten indvendigt i en pæreform. Utroligt hvad man har kunne lave...! Vi gik også forbi Samsø Bryghus som laver mange fine øl. 
Ole og Bertram legede lidt sammen, men svinger ikk super. 
Vi tjekkede ind i vores lille hytte, som vi har lejet de næste tre nætter, lidt i otte torsdag aften. Det havde været rigtig hyggeligt hos Bo og Maria og bliver også hyggeligt at være bare os. 
En fin lille træhytte bestående af et soverum med to køjesenge og et opholdsrum med køleskab, bordplade og sovesofa. Opdelt af en døråbning med gardin. Stenvang hedder stedet, og her er en skøn stor naturlegeplads, nogen får, gæs og ænder. Fælles køkken og toilet/bad. Og så kan man bestille mad, hvis man vil. Vi bestille morgenmad til første morgen. Thea kom i seng, Ole og Martin legede og så kom han i seng og både mor og far faldt i søvn. Zzz... 
Næste morgen stod vi op lidt i otte og gik op til morgenmaden. Det var ok, almindelig buffet. 
Thea er inde i en periode hvor hun lige har lært at skrige og synes det er sjovt. Og hun skriger højt. Men de andre gæster syntes heldigvis hun var sød alligevel. Det synes vi også :-) Hun smagte på lækre kirsebær, men syntes som med alt andet frugt lige for tiden at det er surt. Det er ret sjovt at se :-)
Ole smagte sådan nogen små choko-pops for første gang. Dem kunne han (sjovt nok) rigtig godt lide ;-)

Så fik vi øje på traktorer ude på marken og det hørte vores værtinde Bente. Hun tog os straks med ud på marken og vi blev inviteret op i kartoffeloptager-vognen. Ole og Martin fik en tur frem og tilbage på marken med den. Meget spændende at se alle kartoflerne komme op. Og det var søde mennesker. Thea og jeg kiggede på fra sikker afstand og jeg ringede til min far for at snakke om Samsø, hvor han og min mor jo boede som unge.
Bagefter kørte vi til Vesbjerg fyr. Thea i bæreselen. Det nød hun virkelig i det blæsende vejr. Det blæste lige lovlig meget til det rigtig var en fornøjelse oppe i fyret, men det var sjovt at gå op af trapperne, at se svaleunger i svalereder og bagefter fandt vi en lille stenstrand i læ, hvor vi sad lidt. 

Samsø:
Mig: "Her har mormor og bedstefar boet da de var unge."
 Ole: "Nej jeg elsker min bedstefar. Han må ikk være ung!" 
Så lovede jeg ham at bedstefar aldrig blev ung igen,og altid ville være hans bedstefar.  

Resten af turen gik også godt, jeg har bare ikke skrevet mere dagbog;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Her kan du komme med en lille kommentar, hvis du vil - så ved jeg du kigger med ;-)
Hvis du har problemer med at kommentere, så prøv at kommentere som "anonym" og bare skriv dit navn efter kommentaren.