fredag den 30. maj 2014

Der er en lille....

...pige!!!
Og her ser I hende. 
Hun var meget aktiv derinde og det var skønt at få et kik ind. 
Scanningen var halv 9 i morges og vi kom lige til tiden. Så ventede vi en fem-syv minutter og jeg kunne mærke jeg var ret spændt. Spændende at få et kik ind og spændende at se om alt var som det skulle være og spændende om de kunne se kønnet. 
Det var den samme sygeplejerske som havde scanner os til 13.ugersscanningen, men det var som om hun havde bedre tid i dag. Hun tog sig god tid og fortalte hvad hun så på. Hjertet med flow og kamre. Størrelsen på maven og hovedet. Nyrerne. Føddernes stilling. Hjernens strukturer. Overlæben for ganespalte. Ja og så mellem benene for at se kønnet, for det ville vi gerne vide, hvis hun kunne se det. Og det kunne hun. "Det er en pige" sagde hun uden tøven efter at have kigget lidt. Både Martin og jeg blev meget overraskede og glade. For selvom vi fra start af havde snakket om, at vi troede det blev en pige, så forventede vi på en eller anden måde alligevel begge to at det var en dreng. 
I det hele taget var det en skøn oplevelse og man kunne se meget mere end vi huskede. Dejligt at se hende bevæge sig rundt derinde og hun lignede en perfekt baby som de skal være. Så nu skal hun bare hygge sig og vokse sig stor og stærk til oktober, hvor vi glæder os til at se hende igen:-)

2 kommentarer:

  1. fantastisk :-) :-) knus og god weekend Pernille

    SvarSlet
  2. Nåå, hvor er det skønt at se den lille baby inde i sin mors trygge mave! En helt ny pige ligger og venter på at blive stor nok til at komme ud i verden... og se sin kære mor og, far, kære søskende og ... bedste-, mor- og far-forældrene og... ;-)

    SvarSlet

Her kan du komme med en lille kommentar, hvis du vil - så ved jeg du kigger med ;-)
Hvis du har problemer med at kommentere, så prøv at kommentere som "anonym" og bare skriv dit navn efter kommentaren.