Jeg forsøger tit at fotografere Thea når hun smiler - men dét er altså svært! Hun vil gerne smile og snakke, men er lidt følsom overfor forstyrrelser. Så hver gang hun ser min telefon komme snigende ind i synsfeltet (mor her forsøger at gøre det diskret) fanger den hendes fulde opmærksomhed og den bliver studeret alvorligt - nok også fordi hun kan mærke jeg koncentrerer mig om noget andet. Når det så endelig alligevel lykkedes mig at få telefonen eller kameraet frem og stadig holde øjnkontakt med Thea, hvor vi smiler til hinanden, bliver de billeder jeg får taget uskarpe eller viser kun et kvart hovede - for hvis jeg kigger væk er kontakten brudt og smilet væk igen;-)
Thea er desuden begyndt at opdage sine hænder, der ofte bliver ført op til munden og smasket lidt på:-)
Ole har her henover jul og nytår smidt bleen helt om dagen og bruger den kun når han skal sove. Det går fremragende med det:-)
Theas yndlingssted er på puslebordet under den hjemmelavede perle-uro. Her står Ole og puster til den, så den bevæger sig for hende:
(Han forsøger i hvert fald at puste;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Her kan du komme med en lille kommentar, hvis du vil - så ved jeg du kigger med ;-)
Hvis du har problemer med at kommentere, så prøv at kommentere som "anonym" og bare skriv dit navn efter kommentaren.